Findes kviklån stadig? Det hedder de i dag, og det må de koste

Et kviklån er et lille forbrugslån med kort løbetid, som tidligere blev udbudt med ÅOP på flere hundrede procent. Den type lån kan ikke lovligt udbydes i Danmark i dag: ÅOP på forbrugslån må højst være 35 %, og de samlede kreditomkostninger må højst udgøre 100 % af lånebeløbet. Produktet findes stadig i en reguleret form, men udbyderne kalder det nu forbrugslån, og prisen er bundet af lovens lofter.

Hvad er et kviklån?

Ordet kviklån er ikke en juridisk betegnelse. Det er et markedsføringsord, som blev brugt om små lån uden sikkerhed, typisk på nogle få tusinde kroner, med løbetider på få uger eller måneder og en ansøgning, der foregik online på få minutter. Pengene blev ofte udbetalt samme dag.

Det, der gjorde kviklånet berygtet, var ikke beløbet eller løbetiden, men prisen. Fordi lånene var små og korte, så gebyret på et enkelt lån ikke voldsomt ud i kroner. Omregnet til ÅOP, altså årlige omkostninger i procent, lå prisen derimod ofte på flere hundrede procent. ÅOP udtrykker de samlede omkostninger ved kreditten, det vil sige rente og obligatoriske gebyrer, som en årlig procentsats. Det er netop derfor, tallet afslørede, hvor dyre lånene var, når man sammenlignede dem med almindelige banklån.

Mange låntagere forlængede desuden lånet, når de ikke kunne betale det tilbage på forfaldsdagen. Hver forlængelse udløste nye gebyrer, og det var den mekanisme, der sendte mange ud i gæld, som var flere gange større end det oprindelige lånebeløb. Det er præcis den situation, de nuværende regler er lavet for at forhindre.

Findes kviklån stadig i Danmark?

Kort svar: Det klassiske kviklån findes ikke længere. Kreditaftaleloven sætter i dag et loft over, hvad et forbrugslån må koste: ÅOP må højst være 35 %. Et lån med ÅOP på 300 % eller 800 % kan derfor ikke lovligt udbydes som forbrugslån i Danmark.

Det betyder ikke, at små lån er forsvundet. Du kan stadig låne nogle få tusinde kroner online uden sikkerhed. Hvor hurtigt pengene udbetales, afhænger af udbyderen og af, om du bliver godkendt. Forskellen er prisen: Et sådant lån skal i dag holde sig inden for ÅOP-loftet på 35 %, og de samlede kreditomkostninger må højst udgøre 100 % af det lånte beløb.

Samtidig skal virksomheder, der yder forbrugslån i Danmark, have tilladelse fra Finanstilsynet. Det er en konkret ting, du selv kan tjekke, før du overvejer en udbyder, du ikke kender. En udbyder uden tilladelse opererer ikke inden for de danske regler, og så bør du holde dig væk.

Hvad må et kviklån koste i dag?

Loven sætter tre grænser: ÅOP på forbrugslån må højst være 35 %, debitorrenten må højst være 25 %, og de samlede kreditomkostninger må højst udgøre 100 % af lånebeløbet. Vi gennemgår de tre lofter, og hvordan de spiller sammen, i vores artikel om loftet over ÅOP og renter, så her holder vi det til det, du har brug for at vide, når du står med et konkret lånetilbud: Det er ÅOP og de samlede kreditomkostninger, du skal kigge på, fordi ÅOP også medregner gebyrerne. Hvis du vil forstå, hvordan tallet beregnes, kan du læse vores forklaring på, hvad ÅOP er.

Omkostningsloftet på 100 % er den grænse, der rammer det gamle kviklåns forretningsmodel hårdest, fordi det sætter en øvre grænse for lånets samlede kreditomkostninger i forhold til lånebeløbet. Hvad der gælder for gebyrer og omkostninger, hvis du betaler for sent, er en anden sag. Det skal du tjekke i vilkårene hos udbyderen, før du skriver under.

Regneeksempel: Det må 5.000 kr. over 12 måneder højst koste

Lad os tage det typiske kviklånsbeløb og regne på, hvad loven tillader i dag. Eksemplet bruger ÅOP på 35 %, som er lovens maksimum, og det er dermed den dyreste pris, et reguleret lån på 5.000 kr. lovligt kan have over 12 måneder.

• Eksempel med ÅOP på 35 %: Lån på 5.000 kr. over 12 måneder giver en månedlig ydelse på ca. 488 kr.
• De samlede kreditomkostninger er i eksemplet ca. 900 kr.
• Den samlede tilbagebetaling er ca. 5.900 kr.

Til sammenligning: Eksempel med ÅOP på 20 %. Samme lån på 5.000 kr. over 12 måneder koster da ca. 500 kr. i samlede kreditomkostninger. Forskellen mellem de to eksempler viser, hvorfor det er værd at sammenligne ÅOP, selv når lånet er lille. Et lån, der ligger tæt på loftet, er lovligt, men det er stadig et dyrt lån.

Omkostningsloftet på 100 % betyder desuden, at de samlede kreditomkostninger i aftalen på et lån på 5.000 kr. højst må udgøre 5.000 kr. Sammenlign det med de gamle kviklån, hvor få forlængelser kunne fordoble eller tredoble beløbet. Bemærk, at tallene her er eksempler. Den faktiske pris afhænger af det konkrete tilbud, og du skal altid læse udbyderens repræsentative eksempel, før du skriver under.

Hvad hedder kviklån i dag, og hvad skal du kigge efter?

Ordet kviklån blev så belastet, at stort set ingen regulerede udbydere bruger det længere. I dag kaldes produktet typisk forbrugslån, lån uden sikkerhed, små lån eller kredit. Nogle udbydere tilbyder også kassekreditlignende produkter, hvor du har en kreditramme, du kan trække på.

Navneskiftet er ikke kun kosmetisk. Det afspejler, at produktet reelt er et andet: samme lille beløb, ofte samme korte ansøgning, men med en pris, der er bundet af lofterne ovenfor, og med en lovpligtig kreditvurdering før aftalen. Når du i dag kigger på et forbrugslån, er der derfor tre ting, du konkret skal finde i tilbuddet:

1. ÅOP. Tallet skal være tydeligt angivet, og det må ikke overstige 35 %. Jo tættere på loftet, jo dyrere er lånet i forhold til, hvad markedet ellers tilbyder.
2. De samlede kreditomkostninger i kroner. Det er det beløb, lånet reelt koster dig ud over det, du låner. Det må højst udgøre 100 % af lånebeløbet.
3. Det repræsentative eksempel. Markedsføring af kredit, der nævner rente eller andre tal for omkostningerne, skal indeholde et repræsentativt eksempel med blandt andet kreditbeløb, løbetid, ÅOP, samlede kreditomkostninger og samlet tilbagebetaling. Mangler det, er det i sig selv et advarselstegn.

Vi har skrevet en separat guide til, hvordan du læser det repræsentative eksempel linje for linje. Kort fortalt: Lad være med at kigge på den månedlige ydelse alene. Den kan se overkommelig ud, selv når den samlede tilbagebetaling er høj. Tjek desuden, om udbyderen har tilladelse fra Finanstilsynet, og læs vilkårene for, hvad der sker, hvis du betaler for sent.

Kviklån trods RKI: Derfor skal du være skeptisk

Søger du på kviklån, støder du hurtigt på sider, der lover lån trods RKI, lån uden tjek eller udbetaling med det samme. Det er værd at forstå, hvorfor den slags løfter ikke hænger sammen med de danske regler.

Kreditgiveren skal vurdere forbrugerens kreditværdighed, før en kreditaftale indgås. Det er ikke valgfrit. En udbyder, der reklamerer med, at den springer kreditvurderingen over, lover enten noget, den ikke gør, eller også opererer den uden for reglerne. I praksis betyder en registrering i RKI, som drives af kreditoplysningsbureauet Experian, at langt de fleste regulerede udbydere afviser ansøgningen. Vi gennemgår, hvad RKI er, og om du kan låne som registreret, i en særskilt artikel.

Vær især opmærksom på to ting. For det første: Sider, der lover kviklån trods RKI, er ofte ikke udbydere selv, men affiliate-sider, der sender dig videre til almindelige låneformidlere. Der ender du alligevel i en kreditvurdering og kan blive afvist. For det andet: Hvis du er i tvivl om, hvad der står om dig i RKI, har du ret til indsigt i de oplysninger, et kreditoplysningsbureau har registreret om dig, og det koster ikke noget. Oplysninger om gæld, der er mere end 5 år gamle, må som udgangspunkt ikke videregives.

Hvis du gerne vil vide, hvad en långiver faktisk kigger på, når den vurderer dig, har vi beskrevet det i artiklen om, hvad långiveren tjekker i kreditvurderingen. Det hjælper dig med at vurdere realistisk, om en ansøgning overhovedet giver mening, før du bruger tid på den.

Alternativer til et kviklån

Det gamle kviklån blev typisk brugt til at dække et akut hul i økonomien: en regning, der ikke kunne vente, eller en måned, hvor pengene var sluppet op. Et lille forbrugslån til tæt på 35 % i ÅOP kan godt lukke hullet, men det løser sjældent det underliggende problem, og det lægger en ny fast udgift oven i de eksisterende. Overvej derfor disse muligheder først:

• Afdragsordning med kreditor. Er det en konkret regning, du ikke kan betale, kan du ofte aftale en betalingsplan direkte med den, du skylder penge. Vi har skrevet en guide til, hvordan du foreslår en afdragsordning.
• Kassekredit eller lille lån i din egen bank. Din bank kender din økonomi og kan ofte tilbyde en kredit til en lavere ÅOP end markedet for små lån uden sikkerhed. Spørg, selv hvis du forventer et nej.
• Gældsrådgivning. Er problemet tilbagevendende, findes der rådgivningstilbud, der ikke koster noget, blandt andet via kommunen og frivillige organisationer. De kan hjælpe med at få overblik, før gælden vokser.
• Udskyd udgiften. Mange udgifter, der føles akutte, kan forhandles eller vente nogle uger, uden at det koster noget. En henvendelse til kreditor er ofte nok.

Vælger du alligevel et lille forbrugslån, så husk to rettigheder, du har som forbruger. Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret på en kreditaftale, og fortryder du, skal du tilbagebetale beløbet med renter for de dage, pengene har været udbetalt. Du har desuden ret til at indfri lånet helt eller delvist før tid. Kreditgiver kan i visse tilfælde kræve kompensation på højst 1 % af det indfriede beløb, eller højst 0,5 % hvis der er under et år tilbage af løbetiden. Det gør det muligt at komme ud af et dyrt lån hurtigt, hvis din økonomi retter sig.