Kreditvurdering ved lån: Det tjekker långiveren – og derfor får du afslag

En kreditvurdering er långiverens vurdering af, om du kan betale et lån tilbage uden at komme i økonomiske problemer. Långiveren tjekker din indkomst, dine faste udgifter, dit rådighedsbeløb, din eksisterende gæld og om du er registreret som dårlig betaler. Får du afslag, er det næsten altid, fordi ét eller flere af de tal ikke hænger sammen med det beløb, du søger om.

Denne artikel gennemgår trin for trin, hvad danske långivere konkret kigger på, hvordan de regner rådighedsbeløbet ud, hvilke årsager der oftest ligger bag et afslag, og hvad du realistisk kan gøre ved det. Den er skrevet til dig, der enten står foran en ansøgning eller lige har fået et nej og vil forstå hvorfor.

Hvad er en kreditvurdering, og hvorfor skal långiveren lave den?

Kreditvurderingen er ikke noget, långiveren gør for sin egen skyld alene. Efter kreditaftaleloven skal kreditgiveren vurdere forbrugerens kreditværdighed, før en kreditaftale indgås. Det gælder uanset om du låner i en bank, hos en online långiver eller gennem en låneformidler, der sender din ansøgning videre til flere udbydere. Alle virksomheder, der yder forbrugslån i Danmark, skal desuden have tilladelse fra Finanstilsynet, og tilsynet holder øje med, at vurderingen faktisk finder sted.

Formålet er dobbelt. Långiveren vil sikre sig, at pengene kommer tilbage. Og lovgiver vil beskytte dig mod at få et lån, du ikke kan betale. Derfor er «lån uden vurdering af din økonomi» ikke et produkt, der findes lovligt på det danske marked, uanset hvad en annonce lover. Ser du den slags formuleringer, er det et advarselstegn i sig selv.

Hvad tjekker banken ved kreditvurdering? Trin for trin

De konkrete kriterier varierer fra långiver til långiver, og de offentliggør sjældent deres præcise grænser. Men mønsteret er stort set det samme hos danske banker og forbrugslånsudbydere. Her er de otte ting, du kan regne med bliver vurderet:

1. Indkomst. Långiveren vil se din faktiske, dokumenterede indkomst. Mange beder om samtykke til at hente dine årsopgørelser og aktuelle indkomstoplysninger via eSkat, andre beder om lønsedler for de seneste måneder. Overførselsindkomst tæller typisk med, men vurderes ofte anderledes end lønindkomst.
2. Faste udgifter. Husleje eller boligudgift, forbrug som el, vand og varme, transport, forsikringer, børn, a-kasse og eksisterende afdrag. Nogle långivere bruger dine egne tal fra ansøgningen, andre bruger standardsatser for en husstand af din størrelse, og mange kombinerer.
3. Rådighedsbeløb. Indkomst efter skat minus faste udgifter. Det er det centrale tal. Långiveren tjekker, om det nye låns månedlige ydelse kan rummes, uden at der bliver for lidt tilbage til mad, tøj og uforudsete udgifter.
4. Eksisterende gæld og gældsfaktor. Hvor meget skylder du i forvejen, og hvordan ser den samlede gæld ud i forhold til din årlige indkomst? Kassekreditter og kreditkort tæller ofte med til det fulde bevilgede beløb, også hvis du ikke har trukket på dem.
5. RKI og Debitor Registret. Långiveren slår op i kreditoplysningsbureauerne. RKI drives af Experian, og Debitor Registret er et andet dansk register over dårlige betalere. En aktiv registrering fører hos de fleste udbydere til afslag med det samme.
6. Beskæftigelse. Fastansættelse vægter tungere end tidsbegrænset ansættelse, prøvetid eller vikararbejde. Selvstændige bliver ofte bedt om regnskaber for flere år. Studerende og ledige har typisk sværere ved at få godkendt større beløb.
7. Alder og bopæl. Långiverne stiller egne krav til din alder, og grænsen varierer fra udbyder til udbyder, så tjek vilkårene hos udbyderen. De fleste kræver også fast bopæl og cpr-nummer i Danmark.
8. Ansøgningens indhold. Beløb, løbetid og formål holdes op mod din økonomi. En ansøgning om et stort beløb over kort løbetid kan afvises, hvor samme beløb over længere løbetid ville være gået igennem, fordi ydelsen bliver mindre.

Samtykket til eSkat er værd at bemærke. Det betyder, at långiveren ikke behøver stole på de tal, du selv taster ind. Skriver du en højere indkomst i ansøgningen end den, der fremgår af dine indkomstoplysninger, bliver det opdaget, og det svækker din sag mere, end det lave tal ville have gjort alene.

Hvordan beregner långiveren dit rådighedsbeløb? Regneeksempel

Rådighedsbeløbet er det tal, der oftest afgør sagen. Her er et eksempel med en enlig lønmodtager uden børn, der søger om et lån på 100.000 kr. Tallene er opdigtede til eksemplet, og din egen opstilling vil se anderledes ud.

Rådighedsbeløbet på 10.300 kr. skal dække mad, tøj, fritid, gaver, uforudsete udgifter og altså også ydelsen på det nye lån. Repræsentativt eksempel med ÅOP på 12 %: Et kreditbeløb på 100.000 kr. over en løbetid på 60 måneder koster ca. 2.194 kr. om måneden, de samlede kreditomkostninger bliver ca. 31.600 kr., og den samlede tilbagebetaling bliver ca. 131.600 kr. over løbetiden. Långiveren vurderer, om der stadig er nok tilbage, når den ydelse er trukket fra de 10.300 kr.

Hver långiver har sin egen grænse for, hvor stort rådighedsbeløbet mindst skal være for en husstand af en given størrelse, og grænserne offentliggøres ikke. Det er derfor, samme ansøgning kan få ja ét sted og nej et andet. Bemærk også, at en kortere løbetid giver en højere ydelse og dermed større pres på rådighedsbeløbet, mens en længere løbetid giver lavere ydelse, men typisk højere samlede kreditomkostninger. Hvordan omkostningerne opgøres, kan du læse mere om i artiklen om hvad ÅOP er.

Hvad betyder gældsfaktor og RKI for din kreditvurdering?

Gældsfaktoren er din samlede gæld delt med din årlige bruttoindkomst. Har du 200.000 kr. i samlet gæld og 400.000 kr. i årlig indkomst før skat, er gældsfaktoren 0,5. Hvor grænsen går, afhænger af den enkelte långiver og af, hvad gælden består af, så tjek vilkårene hos udbyderen eller spørg din rådgiver. Boliggæld vurderes typisk mildere end forbrugsgæld, fordi der er sikkerhed bag. Har du allerede flere forbrugslån, kan et samlelån i nogle tilfælde give et bedre overblik, men det ændrer ikke gældsfaktoren i sig selv, og et samlelån over længere løbetid kan ende med at koste mere i alt.

RKI og Debitor Registret fungerer i praksis som en stopklods. Er du registreret, giver de fleste danske långivere afslag uden at kigge nærmere på resten af økonomien. Oplysninger om gæld, der er mere end 5 år gamle, må som udgangspunkt ikke videregives af kreditoplysningsbureauerne, og du har ret til at få indsigt i, hvad der er registreret om dig, uden at det koster noget. Er du i tvivl om din status, så bed om indsigt hos Experian og Debitor Registret, før du søger. Hvordan registrering og sletning fungerer, gennemgår vi i artiklen om hvad RKI er.

Afslag på lån – hvorfor? De typiske årsager

Långiveren er ikke altid særlig konkret, når den giver afslag, og nogle nøjes med en standardformulering om, at ansøgningen ikke opfylder kriterierne. Bag den formulering gemmer sig i langt de fleste tilfælde en af disse årsager:

• For lavt rådighedsbeløb. Ydelsen på det ønskede lån kan ikke rummes i det, der er tilbage, efter faste udgifter er betalt. Det er den hyppigste årsag.
• For høj gæld i forhold til indkomst. Selv med et fornuftigt rådighedsbeløb kan den samlede gæld være så stor, at långiveren vurderer, at en enkelt uventet udgift vil vælte læsset.
• Registrering i RKI eller Debitor Registret. Giver næsten altid afslag, uanset resten af økonomien.
• Usikker eller kort beskæftigelse. Prøvetid, tidsbegrænset kontrakt, nyligt jobskifte eller ledighed.
• For lav eller udokumenteret indkomst. Indkomsten kan ikke bekræftes via eSkat eller lønsedler, eller den er lavere end det, du selv har oplyst.
• Mange nylige ansøgninger. Flere ansøgninger inden for kort tid kan tolkes som et tegn på, at økonomien er under pres.
• Beløb og løbetid passer ikke sammen. Et højt beløb over kort tid giver en ydelse, der ikke kan rummes, selv om et mindre beløb ville være godkendt.
• Alder eller bopæl. Du opfylder ikke långiverens egne krav til alder, eller du har ikke fast bopæl i Danmark.

Får du afslag, er det helt legitimt at spørge långiveren, hvad der lå til grund. Ikke alle svarer detaljeret, men mange vil sige, om det var rådighedsbeløbet, gælden eller en registrering, der afgjorde det. Det svar er langt mere værd end at gætte.

Hvad kan du selv gøre for at forbedre dine chancer?

Kreditvurderingen bygger på tal, og tallene kan ændres. Det tager tid, og der findes ingen genvej, men det er de handlinger, der faktisk flytter noget:

• Lav dit eget budget først. Opstil indkomst og faste udgifter, som långiveren ville gøre det, og regn dit rådighedsbeløb ud. Kan du ikke selv se plads til ydelsen, kan långiveren heller ikke.
• Tjek din status i RKI og Debitor Registret. Indsigt koster ikke noget. Er du registreret, skal registreringen ud, før det giver mening at søge nogen steder.
• Nedbring eksisterende gæld. Luk kreditkort og kassekreditter, du ikke bruger, da det bevilgede beløb ofte tæller med i vurderingen. Afdrag på små, dyre lån før du søger nyt.
• Søg om et mindre beløb eller en længere løbetid. Det sænker ydelsen og giver plads i rådighedsbeløbet. Husk, at længere løbetid som regel giver højere samlede kreditomkostninger, så tjek de samlede tal i tilbuddet.
• Vent med at søge, til beskæftigelsen er stabil. Er du i prøvetid, kan tre måneders tålmodighed gøre forskellen.
• Sørg for, at dine oplysninger stemmer. Det, du skriver i ansøgningen, skal matche eSkat og lønsedler. Afvigelser svækker din troværdighed.
• Søg samlet i stedet for spredt. En låneformidler sender én ansøgning til flere långivere, så du ikke selv behøver at søge det samme ti steder. Hvordan det fungerer, og hvordan formidleren tjener penge, forklarer vi i artiklen om hvad en låneformidler er.

Når du har styr på budgettet og eventuelt har nedbragt gælden, kan du sammenligne udbydere, beløbsgrænser og ÅOP-intervaller, før du sender en ansøgning. Vores oversigt over, hvordan du låner penge med omtanke, gennemgår, hvad du bør holde øje med i det konkrete tilbud, og hvorfor du altid skal se på udbyderens repræsentative eksempel frem for det laveste tal i annoncen.

Hvornår er et afslag et signal om, at lånet ikke er en god idé?

Det er ubehageligt at få nej, men kreditvurderingen er i bund og grund en fremmed persons nøgterne blik på din økonomi. Når en långiver, der tjener penge på at låne ud, vurderer, at du ikke kan bære ydelsen, er det værd at tage alvorligt. Særligt hvis lånet skulle bruges til at dække løbende underskud, betale andre lån eller lukke huller i budgettet, er afslaget et tegn på, at et nyt lån ville gøre situationen værre, ikke bedre.

I den situation er gældsrådgivning et mere realistisk næste skridt end endnu en ansøgning. Flere kommuner og frivillige organisationer tilbyder rådgivning, og en samtale med din egen bank om afdragsordninger på eksisterende gæld kan være mere værd end et lån, du alligevel ikke kan få. Skal du låne, bør formålet være noget, der ikke skaber et nyt, tilbagevendende hul i budgettet, og du bør på forhånd have set, at ydelsen kan rummes i dit rådighedsbeløb med luft til det uforudsete.