Samlelån trods dårlig økonomi: Hvornår det virker, og hvornår det skader

Et samlelån trods dårlig økonomi er sjældent realistisk, hvis du er registreret i RKI, og det er kun en god idé, hvis det nye lån har lavere ÅOP end de lån, det erstatter, og en løbetid, der ikke er væsentligt længere. Har du restancer, men ingen registrering, kan et samlelån i nogle tilfælde opnås, men typisk til en ÅOP i den øvre ende af udbydernes spænd, og så bliver den samlede regning ofte større end i dag. Nedenfor ser du, hvad kreditvurderingen kræver, et regneeksempel på omkostninger før og efter, og hvad du kan gøre i stedet, hvis regnestykket ikke holder.

Kan du få et samlelån, når økonomien allerede er presset?

Svaret afhænger af, hvad dårlig økonomi konkret betyder i din situation. Kreditgiveren skal vurdere din kreditværdighed, før en kreditaftale indgås, og det gælder uanset, om du søger i en bank, hos en långiver eller gennem en låneformidler. Jo flere advarselslamper i den vurdering, desto mindre sandsynligt er det, at du får et tilbud, og desto højere ÅOP vil et eventuelt tilbud typisk have. Groft sagt findes der tre situationer:

• Du er registreret i RKI eller Debitor Registret: I praksis er døren lukket hos de fleste långivere. En registrering er netop et signal om, at en tidligere kreditor ikke fik sine penge, og det er det, kreditvurderingen skal fange. Vær skeptisk over for enhver, der lover det modsatte.
• Du har restancer, men er ikke registreret endnu: Her kan et samlelån i nogle tilfælde opnås, især hvis restancerne er små og nye, og din indkomst er stabil. Regn dog med en ÅOP i den øvre ende, fordi långiveren prissætter risikoen, og regn efter, om det så stadig kan betale sig.
• Du betaler til tiden, men har et lavt rådighedsbeløb: Det er den situation, hvor et samlelån oftest giver mening. En lavere ÅOP eller en løbetid, der passer til din økonomi, kan give luft i budgettet uden nødvendigvis at gøre den samlede regning større.

Pointen er, at et samlelån ikke er et værktøj til at løse en gældskrise, men til at omlægge gæld, der i forvejen bliver betalt. Er du allerede bagud med flere betalinger, skal du først have styr på restancerne, og her er en afdragsordning med kreditor ofte det realistiske første skridt. Et nyt lån oven på en kaotisk situation flytter problemet, og det flytter det som regel til en dyrere adresse.

Hvad tjekker långiveren i kreditvurderingen?

En kreditvurdering er ikke en sort boks. De fleste långivere og låneformidlere kigger på en håndfuld faktorer, som du selv kan gennemgå, før du bruger tid på at søge. Vi har beskrevet hele processen i artiklen om kreditvurdering ved lån, men for en presset økonomi er disse punkter de afgørende:

• Registrering som dårlig betaler: Långiveren slår dig op hos kreditoplysningsbureauer. RKI drives af Experian, og Debitor Registret er et andet dansk register over dårlige betalere. Du har ret til indsigt i, hvad der er registreret om dig, og det koster ikke noget. Tjek det, før du søger, så du ikke bliver overrasket.
• Rådighedsbeløb: Det beløb, du har tilbage hver måned, når faste udgifter og nuværende afdrag er betalt. Et samlelån skal kunne betales af dette beløb med margin. Er rådighedsbeløbet negativt eller tæt på nul, bør du regne med afslag, uanset hvor fornuftig omlægningen ser ud på papiret.
• Gældens størrelse i forhold til indkomst: Har du allerede mange lån i forhold til din løn, forbedrer et nyt lån, der blot erstatter dem, ikke forholdet. Hvordan långiveren vægter gælden i forhold til indkomsten, varierer, så tjek vilkårene hos den enkelte udbyder.
• Betalingshistorik: Nylige rykkere, overtræk og inkassosager kan vægte tungt. Ældre forhold vægter typisk mindre, og oplysninger om gæld, der er mere end 5 år gamle, må som udgangspunkt ikke videregives af kreditoplysningsbureauerne.
• Indkomst og ansættelse: Långiveren ser på, om ydelsen kan betales af en stabil indkomst, også om to år. Hvordan indkomsttype og ansættelsesform vægtes, varierer fra udbyder til udbyder, så tjek vilkårene hos udbyderen eller spørg din rådgiver.

Læs mere om, hvad en registrering betyder for dine lånemuligheder, i vores artikel om hvad RKI er. Den korte version: En aktiv registrering og et samlelån er sjældent foreneligt. Brug i stedet energien på at få registreringen slettet ved at betale eller aftale afdrag på den gæld, der udløste den.

Regneeksempel: Hvad koster et samlelån med høj ÅOP i forhold til de gamle lån?

Her er det, de fleste glemmer: Et samlelån med lavere månedlig ydelse er ikke det samme som et lån med lavere samlet pris. Ydelsen falder ofte, fordi løbetiden bliver længere, men så betaler du renter i flere år. Eksemplet herunder viser mekanikken. Tallene er eksempler og ikke et tilbud; dit eget tilbud skal du læse ud fra udbyderens repræsentative eksempel.

Antag, at du har tre lån med en samlet restgæld på 80.000 kr. Vi regner, som om de løber ud over deres resterende løbetid med den ÅOP, der står i tabellen (eksempel med ÅOP på 19 % og 24,9 %).

Læg de tre ydelser sammen, og du har din nuværende månedlige belastning. Læg de tre omkostningstal sammen, og du har den samlede pris for at lade lånene løbe ud. Det er de to tal, et samlelån skal måles op imod. Her er tre scenarier for et samlelån på 80.000 kr. (eksempler med ÅOP på 24,9 % og 12 %):

Scenarie 1 er det, mange med anstrengt økonomi reelt får tilbudt: en ÅOP i den øvre ende og en lang løbetid for at få ydelsen ned. Ydelsen bliver lavere end summen af de tre gamle, og det føles som luft i budgettet. Men sammenlign kreditomkostningerne. Fem års renter på hele beløbet overstiger som regel de samlede omkostninger ved at lade lånene løbe ud, især fordi lån C ville være betalt om et år. Scenarie 2 holder omkostningerne nede, men ydelsen er så høj, at den sjældent går gennem kreditvurderingen hos en person med lavt rådighedsbeløb. Scenarie 3 viser, at selv en lavere ÅOP ikke redder regnestykket, når løbetiden bliver fem år: 25.300 kr. i kreditomkostninger er stadig mere end de 19.900 kr., de tre gamle lån koster tilsammen, hvis de løber ud. Skal et samlelån betale sig i dette eksempel, skal både ÅOP og løbetid ned, og det forudsætter en kreditprofil, der udløser den lave ende af spændet.

Til orientering ligger de udbydere, eBanker sammenligner, i spænd som disse. Lendo oplyser en ÅOP på 4,58 – 24,99 %. Facit Bank oplyser 8,84 – 18,53 %. Creditstar oplyser en ÅOP på 24,90 %. Hvor i et spænd du lander, afgøres af kreditvurderingen, og med en presset økonomi bør du regne med den øvre ende, indtil du har et konkret tilbud i hånden.

Hvornår gør et samlelån gælden dyrere?

Der er fire typiske måder, et samlelån ender med at koste mere, end det sparer. De rammer især personer med presset økonomi, fordi de ofte siger ja til det første tilbud, der giver en lavere ydelse.

• Løbetiden forlænges markant: Som i scenarie 1 ovenfor. Gæld, der ville være væk om et eller to år, bliver strakt ud over fem. Renten på den del af gælden løber altså i flere år ekstra.
• ÅOP stiger i stedet for at falde: Hvis dine nuværende lån har en ÅOP på 15 – 19 %, og det nye tilbud ligger på 24,9 %, betaler du mere for hver krone, uanset løbetid. Læs tilbuddet med vores guide til hvad ÅOP er, så du sammenligner på det rigtige tal.
• Du beholder de gamle kreditter: Bliver kassekreditten eller kreditkortet ikke lukket, når det er indfriet, ender mange med at bruge rammen igen. Så har du både samlelånet og den gamle gæld, og det er den klassiske vej fra presset til uholdbar økonomi.
• Indfrielse af de gamle lån koster: Kreditgiver kan i visse tilfælde kræve kompensation på højst 1 % af det indfriede beløb, eller højst 0,5 % hvis der er under et år tilbage af løbetiden. Beløbet er typisk beskedent, men det skal med i regnestykket, ligesom eventuelle stiftelsesomkostninger på det nye lån.

Det korte råd: Lav regnestykket med dine egne tal, inden du søger, og sig nej til et tilbud, der kun vinder på ydelsen. Et afslag er ikke altid det værste, der kan ske. Et dyrt ja kan være værre.

Hvad kan du gøre i stedet for et samlelån?

Hvis kreditvurderingen giver afslag, eller hvis regnestykket viser, at et samlelån bliver dyrere, er der flere veje, der ikke kræver ny gæld. De er mindre glamourøse end ét samlet lån, men de virker, fordi de angriber problemet frem for at pakke det ind.

• Afdragsordning med kreditor eller inkasso: Mange kreditorer vil hellere have en realistisk plan end en inkassosag. Du foreslår et fast månedligt beløb, du faktisk kan betale, og beder om at få rentetilskrivning stoppet eller sat ned. Vi har en konkret skabelon i artiklen om afdragsordning med inkasso eller privat kreditor.
• Gældsrådgivning, der ikke sælger lån: Der findes rådgivning, som hjælper med budget, prioritering af kreditorer og forhandling uden at sælge dig et lån. Spørg din kommune eller en frivillig gældsrådgivning, hvad de kan tilbyde i din situation. Rådgiveren har ingen interesse i, om du låner, og det er netop pointen.
• Gældssanering: Har du ikke udsigt til at kunne betale gælden tilbage, selv med en afdragsordning, kan gældssanering være en mulighed at undersøge. Betingelserne afhænger af din samlede situation, så spørg en gældsrådgiver, om det er relevant for dig, før du går den vej.
• Offentlig gæld: Skylder du til det offentlige, fx skat eller bøder, så kontakt den myndighed, du skylder, og spørg om mulighederne for en betalingsordning, frem for at tage et privat lån til at betale offentlig gæld.
• Betal det dyreste lån ned først: Har du et lille rådighedsbeløb, kan du bruge det til ekstra afdrag på lånet med højest ÅOP. Du har ret til at indfri en kreditaftale helt eller delvist før tid, og du sparer renter uden at optage ny gæld.

Rækkefølgen er vigtig. Få først restancerne på plads med afdragsordninger, så registreringer undgås eller slettes. Når betalingerne er stabile, og rådighedsbeløbet er positivt, kan et samlelån blive relevant igen, og på det tidspunkt vil du også få et bedre tilbud, end du får i dag.

Hvis du alligevel vil søge: Sådan forbereder du dig

Viser regnestykket, at et samlelån faktisk sænker din samlede omkostning eller giver en løbetid, du kan holde, så søg forberedt. Det øger ikke dine chancer at sende ansøgninger i blinde, og hvert afslag koster tid.

1. Bestil indsigt hos RKI og Debitor Registret, og bekræft, at du ikke er registreret. Er du, så stop her og arbejd på at få registreringen slettet først.
2. Lav et budget med dit reelle rådighedsbeløb. Tag alle faste udgifter og nuværende afdrag med, og vær ærlig om variable udgifter som mad og transport.
3. Skriv alle lån op med restgæld, ÅOP og resterende løbetid, præcis som i tabellen ovenfor. Det er dit sammenligningsgrundlag.
4. Afgør, hvilken løbetid du højst vil acceptere. Et tilbud med lavere ydelse, men meget længere løbetid, skal du kunne afvise på forhånd.
5. Sammenlign de aktuelle udbydere på vores side om samlelån, og læs hver udbyders repræsentative eksempel, før du sender en ansøgning. Søger du gennem en låneformidler, sendes din ansøgning videre til flere långivere, og du skal stadig læse hvert tilbuds repræsentative eksempel, før du siger ja.
6. Når tilbuddet kommer, så sæt tallene ind i din egen tabel: ÅOP, samlede kreditomkostninger og samlet tilbagebetaling. Er de ikke lavere end summen af de gamle lån, så sig nej.

Hvad siger loven om lofter, fortrydelse og indfrielse?

Kreditaftaleloven sætter nogle rammer, som også gælder for samlelån, og som er gode at kende, når du læser et tilbud. De beskytter dig mod de groveste priser, men de sikrer ikke, at et lån inden for rammerne er en god idé for dig. Vi gennemgår reglerne i detaljer i artiklen om loft over ÅOP og renter.

• ÅOP-loft: ÅOP på forbrugslån må højst være 35 %. Et samlelån til 24,9 % er altså lovligt, men ligger stadig langt over, hvad en stærk kreditprofil typisk får tilbudt.
• Renteloft: Debitorrenten må højst være 25 %.
• Omkostningsloft: De samlede kreditomkostninger må højst udgøre 100 % af det samlede kreditbeløb. Låner du 80.000 kr., må renter og gebyrer tilsammen altså ikke overstige 80.000 kr. over lånets løbetid.
• Fortrydelsesret: Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret på en kreditaftale. Fortryder du, skal du tilbagebetale beløbet med renter for de dage, pengene har været udbetalt. Har du brugt lånet til at indfri gamle lån, er fortrydelse dog sjældent praktisk muligt, så beslut dig før udbetalingen.
• Tilladelse: Virksomheder, der yder forbrugslån i Danmark, skal have tilladelse fra Finanstilsynet. Tjek, at udbyderen har det, især hvis tilbuddet virker usædvanligt imødekommende over for en presset økonomi.

Bemærk også, at eBanker modtager provision fra långiverne, når du bruger vores sammenligning. Provisionen betales af långiveren og opkræves ikke som et særskilt gebyr hos dig. Vurder altid et tilbud på ÅOP og de samlede kreditomkostninger i det konkrete repræsentative eksempel, ikke på hvor du fandt det.